Tag Archives: Politiken

Litteratursiden.dk anmelder Sandet i Sarasvati

Litteratursiden.dk tager ligesom Politiken rigtig godt imod Petri Tolppanen og Jussi Kaakinens tegneserie om farerne ved klimaforandringerne og konkluderer:

“Historien, som således virker særdeles veldokumenteret, er skruet godt sammen, og spændingen holdes smukt ved lige ved at der hele tiden veksles mellem de forskellige hovedpersoner.

Jussi Kaakinens flotte og stemningsfyldte illustrationer, hvor han hele tiden benytter sig af forskellige farvenuancer, er med til at understrege og udbygge historien. Det eneste meget lille minus er, at personerne er tegnet noget firkantede og statiske. Men dette ødelægger dog ikke hovedindtrykket af et meget smukt og særdeles vedkommende tegneserieprodukt af ypperste kaliber.”

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Vil du vide, hvad Politiken skrev, finder du det i Fire hjerter til Sandet i Sarasvati.

Fire hjerter til Sandet i Sarasvati

Politikens Kim Skotte giver fire hjerter til Sandet i Sarasvati.

“Med videnskabeligt plausible gys leverer ‘Sandet i Sarasvati’ nervepirrende spænding tættere på Discovery Channel end ‘Linda og Valentin’. Noget sløjere står det til med Petri Tolppanens evne til at skabe interessante mennesker og menneskelige bånd og konflikter midt i naturens store drama.

Til gengæld demonstrerer tegneren Jussi Kaakinen, at han står på et mere end solidt fundament i den fransk-belgiske tegneserietradition. Albummet er flot og sikkert tegnet, og farvelægningen, der skal være sammenbidt realistisk uden at miste spændingsfortællingens spændstighed, er konsekvent gennemført. 

I det hele taget er ‘Sandet i Sarasvati’ ikke bare en finsk overraskelse, men en langt bedre tegneserie, end det lidt stive omslag røber.”

Du kan læse anmeldelsen i sin fulde længde her.

Du kan også læse mere om tegneserien i mit tidligere blogindlæg Finsk sci-fi-tegneserie udkommer i dag!.