Monthly Archives: November 2012

Christell Rönns vinder Finlandia Junior 2012

Årets Finlandia Junior gik til den finlandssvenske forfatter og illustrator Christell Rönns for billedbogen Det vidunderliga ägget (Schildts & Söderströms, 2012).

Bogen handler om en familie, der holder ferie ved stranden. En dag finder et af børnene et æg, som familien tager med hjem fra ferien. En dag klækker ægget, og frem dukker et underligt og ukendt dyr. Familen kalder dyret Koi-Koi, og de bliver rigtig glade for det. Men så begynder dyret at vokse og vokse, så det ikke længere kan være i huset, og til sidst forlader det familien, der sidder tilbage med et stort savn.

Læs mere om bogen, forfatteren og motivationen for prisoverrækkelsen på forlaget Schildts & Söderströms webside.

Prisregn i Finland

I den kommende tid uddeles nogle af de mest betydningsfulde, finske litteraturpriser.

I dag lægger vi ud med Kalevi Jäntti-prisen, der tildeles yngre forfattere. I morgen kommer så turen til Finlandia Junior for årets bedste børne- og ungdomsbog (jeg hepper på Kalle og Palle), og på tirsdag offentliggøres Finlandia-prisen for årets bedste roman.

Vinderne af Kalevi Jäntti-prisen 2012 er:

Lassi Hyvärinen (f. 1981) for digtsamlingen Keisarin tie (Otava, 2012)

Emmi Itäranta (f. 1976) for sci-fi-romanen Teemestarin kirja (Teos, 2012)

Mikko Myllylahti (f. 1980) for digtsamlingen Väylä (Savukeidas, 2012)

Jeg kender desværre ikke rigtig noget til den moderne, finske lyrik, og det er også virkelig sjældent, at de danske forlag viser interesse for finsk lyrik (Saarikoski må være undtagelsen, der bekræfter reglen). Til gengæld har jeg kun hørt positive ting om Emmi Itärantas Teemestarin kirja, så det er helt sikkert en bog til læselisten.

Rimelig rå til rim

Musikalsk får jeg ikke det store ud af hiphop, men hold op, hvor har jeg respekt for de danske rappere, der formår at få vores sprog til at rime. Med svingende held ganske vist, men de kæmper en brav kamp. Og indimellem rammer de helt genialt, så man bare må bøje sig i støvet.

Det er nemlig ikke særlig nemt at rime på dansk, har jeg fundet ud af. Det er det til gengæld på finsk, hvor man for eksempel smækker kasusendelser bag på ordene. Endelserne er altid de samme, og de lyder og staves ens, så man har masser af muligheder for at rime. Dansk er mere tricky. Selvom ord staves næsten ens, så lyder de ikke nødvendigvis ens.

Derfor rev jeg mig godt og grundigt i håret, da jeg fandt ud af, at en ellers tilforladelig billedbog om drager var skrevet på rim. Hvordan i alverden får man både rim, rytme og indhold med i oversættelsen?

Tja, man begynder med en råoversættelse, der overhovedet ikke rimer. Så har man et skelet, man kan begynde at give kød og blod. Man vrider hjernen for at finde på gode ord, der rimer. Man tænker på, hvordan man kan omskrive indholdet af sætningen. Kan man ændre på ordstillingen? Hvilke nye muligheder giver det for rim? Man udvælger et nøgleord og skribler alle de ord ned, som rimer på det. Og hvis det ikke giver noget tilfredsstillende resultat, så kan man jo ty til rimordbogen, men det er lidt snyd, er det ikke? Sådan havde jeg det i hvert fald lidt. Jeg ville gerne nå frem til løsningerne selv.

I begyndelsen ville jeg beholde rytmen fra den finske tekst og have den danske tekst til at rime de samme steder som den finske, men efterhånden gik jeg over til at lave parrim, fordi jeg syntes, det flød bedst. Og ja, det gjorde selvfølgelig også opgaven lidt nemmere. Når man oversætter, har man jo ikke uanede mængder af tid, men også en deadline man skal forholde sig til. Og indimellem må man hugge en hæl og klippe en tå for at få det hele til at lykkes.

Da jeg havde teksten nogenlunde færdig, indkaldte jeg min bror som prøvekanin. Vi læste teksten højt og lavede finjusteringer hist og her. Tit var der lige en stavelse eller to for meget i en sætning, og så måtte vi finde på et nyt og bedre rim. Men når først man har de fleste af brikkerne på plads, så giver de sidste som regel sig selv.

Det var ret fantastisk at få lov til at lege med ordene og være kreativ på en helt anden måde end normalt ved oversættelser.

Jeg er temmelig stolt over resultatet. Men døm selv. Her er et uddrag af historien om Leonardo da Vinci fra Dragelil, kan du spy ild?.

Først på finsk:

“Leonardo keksi, keksi ja keksi
mutta kaikki jäi kesken tai luonnokseksi:
helikopteri, uimaräpylät, hauska kasku,
peilinpuhdistuslaite, polkupyörä, integraalilasku,
panssarivaunu ja siirrettävä silta
– uusi keksintö joka ikinen ilta!
Kun idea päässä iti
heti piti
pensselit jättää hujan hajan
ja ammattia vaihtaa koko ajan.

Leonardon sydän oli täyttää kultaa
mutta pääkoppa täynnä – lantaa ja multaa!
Siinä idean kukkaset kukkivat
ja tilan toisiltaan tukkivat.
Voisipa joku karsia
tarpeettomia varsia!”

Og så på dansk:

“Leonardo fandt på, fandt på og fandt på,
men alt forblev halvfærdigt eller en skitse rå:
helikopter, svømmefødder, en sjov tegning,
spejlrengøringsmiddel, cyklen, integralregning,
kampvognen og den flytbare bro.
Hver evig eneste aften en ny opfindelse eller to!
Når en idé i hans hoved tog form,
var det som en voldsom storm.
Han måtte straks penslerne fra sig smide
og skifte fag i tide og utide.

Leonardos hjerte var det pure guld,
men hovedet var fuld – af gødning og muld!
Der voksede de små idéblomster vildt,
for klimaet var venligt og mildt.
Hvis bare en gartner med en saks
havde kunnet fjerne de unyttige straks!”

Bøgerne Håndbog for dragedyrkere og Dragelil, kan du spy ild? af Emilia Lehtinen og Laura Valojärvi er udkommet på TURBINE Forlaget.

Citaterne er fra henholdsvis Kulta, voisitko syöstä tulta? (WSOY, 2010) og Dragelil, kan du spy ild? (TURBINE Forlaget, 2012).

Kan forældre blive allergiske over for deres børn?

Sådan spørger Elias bekymret, efter at hans mor har forklaret ham, at hun og hans far ikke længere kan bo sammen, fordi de er blevet allergiske over for hinanden.Puhelias Elias

Billedbogen Puhelias Elias (“Snakkesalige Elias”) af Essi Kummu og Marika Maijala handler om Elias, der plejer at være meget snakkesalig, men som er blevet tænksom og stille efter forældrenes skilsmisse. Desuden savner han sin bedste ven Priit, som bor i Estland, helt ovre på den anden side af havet.

Elias’ far har læst et gammelt, kinesisk eventyr for Elias, hvori det blev fortalt, at en usynlig, rød tråd forbinder venner, der er nødt til at være væk fra hinanden. Langs med den røde tråd løber deres tanker. Og der er ting, som man kun kan tale om med de venner, som man deler en hemmelig, rød tråd med. Sådan en ven er Priit.

En dag skal Elias selv gå hjem fra skolen. På vejen får han lyst til at gå ned til havet, for han er sikker på, at meddelelserne fra de usynlige, røde tråde når bedre frem nede ved havet. Mens Elias står og lytter efter meddelelserne i vinden, dukker hans forældre op. De har ledt efter ham overalt, fordi han ikke kom hjem.

Derhjemme undrer Elias sig over, at hans mor er der, selvom det ikke er “skiftedag”, og spørger hende, hvorfor hun ikke bor sammen med dem længere. Hun siger, at det er fordi, hun og hans far er blevet allergiske over for hinanden. De kan godt tåle hinanden i små doser, men hvis de er sammen i længere tid, begynder det at klø. Da Elias spørger, om forældre så også kan blive allergiske over for deres børn, forsikrer hun ham om, at det aldrig kan ske.

På den første feriedag skal Elias med sin mor over at besøge sin mormor i Estland. Hans bedste ven Priit bor lige ved siden af mormoren, og da Elias endelig møder ham, sidder de tavse sammen længe, indtil Elias begynder at tale.

Puhelias Elias er en fin og tænksom bog om savn, venskab og det at være skilsmissebarn. Marika Maijalas smukke illustrationer minder meget om børnetegninger og understreger, at bogen foregår i barnets univers.

Bogen er udgivet på forlaget Tammi.
Foreign rights: Elina Ahlback Literary Agency.
Omslagsfoto: copyright Tammi.

Finlandia Junior

Der er selvfølgelig også en litteraturpris til årets bedste børne- og ungdomsbog. Blandt de nominerede er Aino Havukainen og Sami Toivonens nyeste bog om Kalle og Palle, som jeg smugkiggede lidt i på bogmessen i Göteborg. Formatet er anderledes end de tidligere bøger, men indholdet er lige så frydefuldt fjollet som sædvanlig.

 

 

 

 

 

 

 

De øvrige kandidater er:

Aleksi Delikouras: Nörtti: new game, Otava

Karo Hämäläinen og Salla Savolainen: Hurraa Helsinki!, Tammi

Essi Kumma og Marika Maijala: Puhelias Elias, Tammi

Christel Rönns: Det vidunderliga ägget, Söderströms

Venla Saalo: Kirkaalla liekillä, Robustos

Modtageren af prisen offentliggøres d. 29. november.

Nye bøger med posten

En oversættelse kan være længe undervejs, og derfor er det altid dejligt, når man endelig står med det færdige resultat i hånden.

Ungdomsromanen Mulighedernes Hus af Seita Parkkola oversatte jeg helt tilbage i efteråret 2010, og der gik vist et år, før jeg fik den til 1. korrektur. Jeg er dog ret overbevist om, at den lange modningsproces kun har været en fordel, fordi jeg kunne gå til teksten med helt friske øjne.

Mulighedernes Hus udkom d. 12. november 2012 på TURBINE Forlaget og kan købes her.

Kandidaterne til årets Finlandia-pris er valgt

Finlandia-prisen er den største og mest prestigefyldte litteraturpris i Finland. Hvert år i november indstiller en jury seks romaner til prisen. Derefter er det op til en enkelt person at udvælge den bedste. I år er det tidligere præsident Tarja Halonen, der har fået opgaven.

Årets kandidater er:

Riikka Ala-Harja: Maihinnousu, Like

Pirjo Hassinen: Popula, Otava

Heidi Köngäs: Dora, Dora, Otava

Ulla-Leena Lundberg: Is, Schildts & Söderströms

Aki Ollikainen: Nälkävuosi, Siltala

Juha Seppälä: Mr. Smith, WSOY

Prisen uddeles d. 4. december, og foruden æren modtager vinderen også 30.000 euro.